Er det tid til reparation eller eftersyn af din bådkaleche eller sejl? Kom forbi Schultz Sejlmageri, inden en lille skramme bliver til en stor skade.
Udskiftninger af dele på dit sejl, bådkaleche eller sprayhood laves som regel ud fra en fast pris, hvor reparationer laves ud fra en løbende timepris. Du får altid et skøn af opgavens tid og pris, når du indleverer dit sejl eller din bådkaleche til reparation. Vi kigger sammen på opgaven, og får en snak om behovet for et helt generelt Schultz-eftersyn. Læs mere om eftersyn her.
Din kaleche eller dine sejl består af forskellige materialer, som hver især har forskellige levetider. Hvor meget sol, salt, vind og vejr de udsættes for, har også betydning for levetiden. Nogle af de udsatte dele er imidlertid nemme at reparere, og det kan give dine produkter en længere levetid, før de skal udskiftes helt. Derfor er reparation af din bådkaleche og sejl både bæredygtigt og økonomisk.
Vi ved præcis hvor både dit sejl, sprayhood og kaleche slides ekstra hårdt – også hvor det ikke altid kan ses på overfladen. Både stof og syninger kan se fine ud, lige indtil vinden kommer fra den forkerte retning, eller du lige bruger kalechen til at genfinde balancen et kort sekund
Vi giver dine sejl, kaleche eller andre produkter et eftersyn. På den måde minimerer vi risikoen for at små problemer bliver store. Kom gerne med din bådkaleche, sprayhood eller sejl i efteråret, når du har pakket båden for vinteren. Så sikrer du dig, at det er klar til næste sæson.
Vi gennemgår bl.a. stresspunkter, syninger, knapper, lynlåse.
Ved indlevering laver vi et skøn over, hvor lang tid et eftersyn vil tage, og du får et et bud på en cirkapris.
Finder vi ved eftersyn steder på dine produkter, som kræver et større arbejde, kontakter vi dig selvfølgelig før vi går i gang. Reparationer som udskiftning af lynlåse og vinduer laver vi som udgangspunkt for en fast pris.
For at lette processen, kan du hjemmefra eller ved aflevering af sit sejl, udfylde et reparations skema, hvor du markere hvor på sejlet, at du har opdaget skader og evt. skrive en kommentar. Vores sejlmager notere også alle skader han opdager.
Det gør det lettere og hurtigere at finde frem til de skader som skal repareres, og kan spare vores sejlmager lidt arbejdstid.
Du må også gerne markere skaden på sejlet med farvet malertape. Aldrig gaffatape.
Du finder skemaerne til storsejl, forsejl og letvejrsejl nedenfor.
Vi har mange kunder, som kommer med deres kalecher til udskiftning af vinduerne. Ofte er det kalecher fra andre producenter, eller hvor kunden har ønsket at vi syr den nederste del af vinduet udvendigt på kalechen. Det kalder vi for en tyskermontering. Vi syr kaleche ruderne på indvendigt, med mindre du ønsker en anden metode.
Det kan nemt ses på billedet, at ruden bliver skadet af solen i kanten når den sidder på udvendigt, og skaden breder sig mod midten af vinduet. Med denne form for montering, holder kaleche vinduet kortere.
Nå vi syr vinduet på indvendigt, bliver kanterne ikke solskadet, og de holder derfor godt i mange år. Vinduerne begynder altså kun at flække, når der kommer skader i kanterne, og det undgår vi ved at sy dem på kalechen indvendigt hele vejen.
Småting som en defekt knap, en gammel syning i kalechen eller en mindre flænge i sejlet, falder ofte i kategorien ’mindre reparationer’ hos Schultz Sejlmageri. Vores tommelfingerregel er, at ting, som vi vurderer tager under én time at lave, kan du have tilbage dagen efter – enkelte gange endda, mens du venter.
Står du også skal afsted på weekend og du her opdager at en syning er ved at gå eller skyderen i kalechen er ved at falde af, så kom forbi os inden og så gør vi vores bedste for at din weekend ikke bliver ødelagt af småting.
Er der tale om større reparationer som udskiftning af flere ruder og lyn, så vil det kræve lidt længere tid. Vi prioriterer dog tid til både quick-service og reparationer højt hos Schultz, så du som sejler altid får en god oplevelse på vandet.
Når du opdager en skade på dine ting, så ring eventuelt i forvejen og fortæl os, hvad du skal have lavet, så du ikke kører forgæves med noget, der tager længere tid at lave. Kom gerne så tidligt på dagen som muligt. Du får med samme et estimat på, hvor lang tid vi skal bruge på at løse opgaven.
Kontakt os på telefon: +45 76 32 12 00 og sig gerne til, hvis du skal have en hånd med at bære et tungt sejl ind. Når vi har dine ting i hånden, kan vi sammen vurdere om de samtidig skal have et generelt eftersyn. Er det længe siden, at det er gjort, kan det være en god ide.
Vores syborde skal altid være helt rene. Det synes vi, at vi skylder alle vores kunder – både dem, der skal have udført reparationer, såvel som de, der får syet en helt ny sprayhood eller kaleche. Desuden er rene materialer altid lettere at arbejde med. Vask derfor din sprayhood/kaleche, inden du kommer med den.
Er stoffet, du afleverer, snavset, gør vi naturligvis rent på og omkring sybordene samt symaskinens dele bagefter. Det koster ekstra tid og vil i så fald fremgå af din regning som ’smudstillæg’. Det kan du lige så godt undgå.
At vaske dine ting selv er heldigvis ret let. En stor balje med lunkent vand (30 °C), lidt finvaskemiddel og en svamp eller blød børste er mere end rigeligt til det meste. Når materialerne er tørre, så afleverer du dem hos Schultz.
Få de bedste tips og tricks til at give dit sejl en længere levetid. Du vil ikke undgå reparationer, men du vil opleve mindre behov for at få repareret dine sejl.
Kalecher til både kan holde i mange år, og specielt hvis du vedligeholder den korrekt. Bådkalechen og sprayhooden udsættes for mange elementer som slider på den.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og vi sender dig tips til vedligehold, tilbud og reminders på de forskellige tidspunkter i sæsonen. Ved tilmelding samtykker du til at modtage vores nyhedsbrev. Du kan altid afmelde det igen.
Indlevering af produkter til reparation udenfor åbningstid, kan efter forudgående aftale ske hverdage fra ca. 06.00 – 17.00 eller ved kode til aflåst rum.
Afhentning af færdigmeldte forudbetalte produkter udenfor åbningstid, kan efter forudgående aftale ske ved udlevering af kode til aflåst rum.
Indlevering og afhentning i weekend kun efter forudgående aftale.
Copyright @ Schultz Sejlmageri