Lad Schultz hjælpe dig i løbet af sæsonen

Som sejler ved du, at der altid er ting som du kan lave på båden.

Om sæsonen skal til at starte, om den går på hæld eller du er i mellem, så er der altid noget du skal huske at gøre. Vi hjælper dig lidt på vej, med ca. 4 reminders årligt, så du kan forberede dig bedst muligt året rundt.

Vi kalder det ‘Serviced by Schultz’

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her og lad os tage dig i hånden.

 

Herunder finder du vores tidligere breve, så du kan se hvad du siger ja til.

Nyhedsbreve 2022

December - Endnu et år er gået – En sæson er sejlet – Og 2023 står lige foran

Igen tænker vi at det da er gået voldsomt hurtigt, men vi ser også tilbage på et 2022, hvor vi har haft forrygende travlt og vi er taknemmelige for at vi får lov til at udstyre Jeres både.

Samtidig har 2022 været et forunderligt år, hvor vi fik mere ro fra Covid-19 og kunne glæde os til at kunne omfavne de lyse tider uden at skulle tænke så meget over afstand og smittekæder. Desværre så sker der en masse østpå og nye bekymringer og stigende inflation har ramt os alle. Vi forsøger at holde vores priser så meget i ro som muligt, men vi er deværre også nødsaget til en gang imellem at justerer vores priser. Vi håber og tror på at 2023 bliver et roligere år, hvor vi alle kan se imod mange gode timer på vandet.

Vi har sendt rigtig mange sprayhoods, kalecher og nye sejl afsted til kunder i Danmark, Europa og resten af verden. Vi er stolte og  glade for at vi kan få lov at sætte et Schultz produkt på både i mange havne rundt omkring.

Vi har ansat en ny sejlmager ”TB” der starter den 1. marts og vi glæder os til at byde ham velkommen. Hvis du har et sejl der trænger til en reparation, ny UV-beskyttelse eller andet så kom ind med det og det bliver lagt i køen på sejlloftet. TB glæder sig til at tage imod jer og give gode råd om sejl og rigning.

Alle vores egne sprayhoods´og kalecher er produceret her på adressen i Kolding og samtidig har vi et rigtig godt samarbejde med forskellige producenter rundt omkring i Europa, hvorfra vi kan skaffe mange forskellige standard modeller. Vi er også blevet forhandler for NVequiptment i Frankrig, de fremstiller rigtig mange sprayhoods og biminier til bl.a. Jeanneau, Benneteau og Dufour. Hvis du kigger på vores nye hjemmeside, så har vi lagt et link til deres hjemmeside, så I kan udforske og se om de har en model der passer til netop Jeres båd, eller tag fat i os.

Vi er i disse dage gået live med vores nye hjemmeside og vi håber I vil tage godt imod den, finde inspiration og gode råd. Skulle I mod forventning finde en knap eller side der ikke virker, så send os endelig en mail, så får vi det rettet hurtigst.

 

Vi har travlt hos Schultz

Med leveringstider på nye produkter, som allerede nu ligger hen i slutningen af september 2023, fortsætter vi i højt tempo gennem vinteren, så vi kan få nedbragt leveringstiden.

Vores travlhed afspejles også i at vi mangler medarbejdere og konstant har søgt kvalificerede medarbejdere til vores produktion og det fortsætter ind i 2023.

”Vi har lige nu to jobannoncer oppe og håber på at kunne ansætte tre nye kollegaer til produktionen, så vi kan følge med efterspørgslen og arbejde mod en kortere leveringstid igen”

Fra 20. februar og frem til sommerferien vil alt vores personale desuden skrue arbejdstiden op fra 37 til 41 timer om ugen, så vi får så mange sejlere som muligt på vandet med gode oplevelser til følge.

 

Hos Schultz holder vi fortsat et stort fokus på at kunne hjælpe alle kunder, der henvender sig. Derfor er der også afsat tid i produktionen til, at vi kan udføre både mindre og større reparationer og udskiftninger på dine ting inden for en relativ kort tid.

Tøv derfor ikke med at kontakte os eller med at komme ind med de ting, der skal repareres. Så finder vi sammen en god løsning, så du kommer på vandet igen til foråret.

 

Glædelig jul og godt nytår

Vi glæder os til at bådene igen kan pakkes ud og at endnu en sæson kan starte. Men inden den starter, håber vi, at I igennem vinteren forbereder jer godt, og at I vil tage godt imod de nye tiltag hos Schultz, vores nye medarbejdere og også vores nye hjemmeside.

Med den opfordring er der ikke andet tilbage end at ønske jer  – kunder såvel som leverandører – en glædelig jul og et godt nytår.

Fra 1. januar 2023 har vi nye åbningstider:

Mandag – torsdag              08:00 – 16:00

Fredag                                08:00 – 14:00

Vi glæder os til at se Jer.

 

Mange julehilsner fra os alle hos Schultz Sejlmageri

Nyhedsbreve 2021

December - Endnu et år – Endnu en sæson – Endnu mere ’run’ på

Endnu et år – Endnu en sæson – Endnu mere ’run’ på

 

Jul og nytår står for døren. Bådene er, for de flestes vedkommende, pakket sammen, og nu er det kun at finde ud af, hvad for noget sejlerudstyr, der helst skal ligge i julegaven. Det kan imidlertid være en god ide at finde ud af netop denne gave i en fart.. Rundt om i sejlerbranchen  er leveringstiderne gennem året steget markant, og krystalkuglen fortæller os desværre, at 2022 sejler samme vej.

 

”Året 2021 har på flere måder været et af vores mest travle år nogensinde,” fortæller direktør Nicolai Schultz. ”Vi har oplevet markant stigning i antallet af henvendelser fra kunder, hvilket har stor indvirkning på vores svar- og leveringstider”.

 

Samtidigt har flere leverandører også oplevet samme tendens, hvad der blot har forstærket presset på sejlloftet. Det kan derfor betyde fortsatte forsinkelser – også langt ind i 2022.

”Venter du, til båden skal pakkes ud til foråret med at bestille nyt, så kan du være rimelig sikker på, at din nye sprayhood eller kaleche ikke når at komme med på sommerferie”.

 

Hos Schultz er der i det hele taget gjort mange nye tiltag for at imødekomme de nye tider. Virksomhedens logo har fået et løft,  og en helt ny og forbedret hjemmeside er også på vej. Sammen med et nyt produktionsstyringssystem, et generelt grønnere fokus og mere personale, arbejder hele holdet  på, at kunne levere endnu bedre service og endnu flere produkter i topkvalitet til dig og din båd i fremtiden

 

Tryk på kedlerne hos Schultz

Med leveringstider på nye produkter, som allerede nu ligger hen i maj, fortsætter Schultz i højt tempo gennem vinteren, så vi får dig på vandet igen, når sæsonen starter. Og mere hjælp er forhåbentligt på vej.

 

”Vi har lige nu fire jobannoncer oppe og håber på at kunne ansætte tre nye kollegaer til produktionen og yderligere én til vores kontor, så vi kan følge med efterspørgslen og arbejde mod en kortere leveringstid igen,” forklarer Nicolai Schultz og tilføjer: ”Fra 21. februar og frem til sommerferien vil alt vores personale desuden skrue arbejdstiden op fra 37 til 41 timer om ugen, så vi får så mange sejlere som muligt på vandet med gode oplevelser til følge”.

 

Hos Schultz holder vi fortsat et stort fokus på at kunne hjælpe alle kunder, der henvender sig. Derfor er der også afsat tid i produktionen til, at vi kan udføre både mindre og større reparationer og udskiftninger på dine ting inden for en relativ kort tid.

Tøv derfor ikke med at kontakte os eller med at komme ind med de ting, der skal repareres. Så finder vi sammen en god løsning, så du kommer på vandet igen til foråret.

 

Glædelig jul og godt nytår

Vi har det, ligesom dig; vi ser frem til at bådene igen kan pakkes ud og at endnu en sæson kan starte. Men inden den starter, håber vi, at I igennem vinteren forbereder jer godt, og at I vil tage godt imod de nye tiltag hos Schultz, vores nye medarbejdere og også vores kommende nye hjemmeside.

Med den opfordring er der ikke andet tilbage end at ønske jer  – kunder såvel som leverandører – en glædelig jul og et godt nytår.

 

Mange julehilsner fra os alle hos Schultz Sejlmageri

September - Efterårsråd: Tjek sejl, kalecher og sprayhood, når du tager det ned

Er du erfaren sejler, kender du det sikkert. Båden er poleret, bundmalet og klar, foråret er om hjørnet, og det kribler for at kommer ud at sejle. Men så er det, at du (gen)opdager den defekte lynlås i kalechen eller den slidte syning i forsejlet. Øv! 

 

Dobbelt-surt bliver det, når dit foretrukne sejlloft er lagt ned af forårstravlhed, og ventetiden lyder på mange uger. Derfor er rådet klart og simpelt: 

 

Vi anbefaler alle sejlere at kigge alting nøje efter, når de pakker båden ned for efteråret,” forklarer Nicolai Schultz, direktør hos Schultz Sejlmageri i Kolding. ”Om det er sejl, sprayhood eller cockpitteltet, så bliver det slidt. Dét, der så fint ud i foråret, kan sagtens have fået skrammer i løbet af sæsonen. Derfor skal du efterse det nu, mens du har det i hænderne. Er der noget, som kræver en professionel reparation, så kom med det allerede nu – og ikke til foråret”. 

  

Nicolai er fjerde generation hos sejlloftet og ved derfor, hvad han skal kigge efter. 

 

Typisk slides dine sejl i agterlig og omkring salingshorn, mens din kaleche og sprayhood som regel slides mest, hvor du har dine hænder på den. Men der er også andre og mindre åbenlyse steder som syninger og stresspunkter, der belastes af sol, vind og vejr, og som derfor bør efterses”.  

 

Så anbefalingen er derfor, at du indleverer dét, der skal repareres eller efterses, så snart det er taget af skibet. Så er det klar til den ny sæson og kommer ikke til at forsinke dig til foråret.  

 

Tryk på bestilling af nyt kan skabe kø til foråret
Som sejler skal du også være opmærksom på, at den generelle efterspørgsel på produkter til både stadig er enorm. Det kan desværre også forlænge leveringstiden på nye produkter betydeligt.  

 

Hos Schultz kan vi ikke levere flere nye produkter før i det nye år, og det kan gå hen og give udfordringer for de kunder, der venter til foråret med at tage stilling til en eventuel udskiftning. 

 

Vores gode folk ud på sejlloftet gør selvfølgelig deres bedste for at hjælpe vores kunder, så de kan sejle med funktionelle produkter – også helårs-sejlerne. Derfor har vi også stadig fokus på vores quick-service, hvor vi hurtigt kan hjælpe med småreparationer af dine sejl eller din kaleche.
 

På den måde sikrer vi, at du kan stævne ud til foråret – også hvis ikke vi kan nå at producere det nye til dig. 

 

Anbefalingen fra Schultz er derfor, at du allerede nu – på sæsonens sidste par ture – tager stilling til, om dine produkter skal repareres eller skal udskiftes. Vælger du det sidste, så skal lad os komme i gang nu.  

 

Spar penge – vask kalechen inden reparationen
Som nævnt i Schultz Sejlernews allerede i marts, så er det altid en god ide at vaske sprayhood, kaleche, lazybag og andet, inden du indleverer det til reparation hos Schultz.  

 

Det handler helt kort fortalt om, at vores syborde altid skal være helt rene. Det synes vi, at vi skylder alle vores kunder – både dem, der skal have udført reparationer, såvel som de, der får syet en helt ny sprayhood eller kaleche. Nåja, og så er rene materialer altid lettere at arbejde med. 

 

Er stoffet snavset, gør vi naturligvis rent på og omkring sybordene samt symaskinens dele bagefter. Men det vil i så fald fremgå af din regning som ’smudstillæg’. Det kan du lige så godt undgå.  

 

At vaske dine ting selv er nemlig ret let. En stor balje med lunkent vand (30 °C), lidt finvaskemiddel og en svamp eller blød børste mere end rigeligt til det meste. Når materialerne er tørre, så afleverer du dem hos Schultz.  

 

Vent med imprægnering til foråret
Da vores synåle i sagens natur prikker huller i stoffet, når vi reparerer for eksempel din sprayhood, er det lidt spildt arbejde at imprægnere inden, du kommer. Sytråden, vi bruger, ér imprægneret og er derfor vandtæt i sig selv. Så når du tilføjer din imprægnering til foråret, vil dine materialer derfor være godt sikret mod både regn- og havvand. Samtidig er det også nemmere at imprægnere når din kaleche eller sprayhood sidder på båden. 

 

Du kan finde mere om korrekt vask af kalecher m.m. på vores website og også få gode råd til, hvad du for alt i verden skal undgå. 

 

Juni - Sidste udkald for reparationer inden sommertogtet

Sommerferien nærmer sig med hastige skridt – også hos Schultz Sejlmageri. Inden længe sender vi vores gode kolleger på en velfortjent 3-ugers ferie efter et historisk travlt forår, hvor mange nye sejlere har meldt deres ankomst i de danske marinaer.  

 

Fra 16. juli til 9. august (ugerne 29, 30 og 31) holder vi lukket – både i produktionen og i vores administration. Det er derfor nu ved at være sidste udkald, hvis vi skal nå at kigge på den trælse lynlås i din kaleche eller forstærke den gamle syning i din sprayhood. 

 

Det er bare brandærgerligt at få sommerferien spoleret af en defekt lynlås i kalechen eller et iturevet sejl; særligt hvis en minimal reparation eller forstærkning kunne have forhindret det,” siger Morten Schmidt, der er salgsmedarbejder hos Schultz. ”Så har du nogle mindre reparationer, du skal have fikset inden sommerferien, så vil jeg da anbefale, at du kontakter os med det samme, så vi kan få kigget på det”. 

 

Leveringstiden hos både Schultz – og i hele branchen generelt – vil dog fortsat være ret presset efter sommerferien. Derfor anbefaler Morten Schmidt, at du hen over sommeren finder ud af, om du har større reparationer på vej, eller om du skal have syet helt nyt. 

 

Vi er allerede nu begyndt at booke tider i efteråret og til vinter. Derfor er det en god ide at være på forkant og få besluttet, om der skal skiftes til nyt efter sommerferien,” forklarer han. 

 

Du kan kontakte Schultz på telefon 76 32 12 00 eller på e-mail: info@schultz-sejl.dk. 

Du er naturligvis også velkommen til at kigge forbi på adressen: Hesselly 8, 6000 Kolding. 

 

Schultz Quick-Service – til de mindre reparationer
Småting som en defekt knap, en gammel syning i kalechen eller en mindre flænge i sejlet, falder ofte i kategorien ’mindre reparationer’ hos Schultz Sejlmageri. Vores tommelfingerregel er, at ting, som vi vurderer, tager under én time at lave, kan du have tilbage dagen efter – enkelte gange endda, mens du venter.
 

Det er klart, at der er tale om småreparationer, og indimellem er der tale om nødløsninger, som du fint kan komme videre med,” forklarer direktør Nicolai Schultz. ”Men skal det laves, så det holder i længden, kræver det måske lidt mere tid og arbejde. 

 

Nicolais anbefaling er, at du ringer i forvejen og fortæller, hvad du skal have lavet. Når du kommer ind med emnet, så kom så tidligt på dagen som muligt. Så får du med samme et estimat på, hvor lang tid vi skal bruge på at løse opgaven. 

Kontakt Schultz på telefon: 76 32 12 00 og sig gerne til, hvis du skal have en hånd med at bære et tungt sejl ind. Hos os kan du parkere lige ved døren. 

Marts - Få kigget sejl og kalecher igennem nu

Det er marts og det er nu, de fleste bådejere begynder at gøre båden klar til en ny sæson. For mange er det også nu, at fejl og småskader bliver opdaget – små irritationsmomenter, som en lynlås, der gået, en knap, som ikke vil lukke rigtigt eller måske ligefrem et hul omkring en syning i et sejl.  

 

Hos Schultz Sejlmageri betyder det højsæson. Så skal du have ting repareret inden sæsonstarten, så er det nu, du skal indlevere dem.  

 

Der er kommet rigtig mange nye sejlere til under Covid-pandemien, og selvom vi har ansat en sejlmager mere, så kan vi godt mærke det,” forklarer direktør, Nicolai Schultz. ”Vi har allerede pænt travlt, også selvom vores folk i højsæsonen arbejder 41 timer hver uge. 

 

Kombinationen af coronakrise og de mange nye sejlere har også lagt et stort pres på Schultz’ leverandører.  

 

”Det er klart, at de også kæmper for at følge med den øgede efterspørgsel og med at få varerne ud. Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan, for at hjælpe vores kunder. Men det bliver svært til tider at undgå ventetid. 

 

Nicolai Schultz opfordrer derfor til, at du kommer ind med de ting, du skal have lavet, eller som skal have et eftersyn, inden sommerferien hurtigst muligt, hvis du vil være sikker på at det kan nås.   

 

Vask kalechen inden reparationen – det er let nok
I Danmark ligger marinaen typisk tæt på erhvervshavnen, naturen eller på trafikerede veje. Mange kalecher og sprayhoods sidder samtidig på båden i længere tid af gangen – nogle måske hele sæsonen eller hele året. Det betyder, at særligt disse dele samler en hel del støv og snavs i løbet af sæsonen.  

 

Derfor er det en rigtig god ide at vaske alle dele, inden sæsonen starter; og det er faktisk lettere, end du måske tror. Som regel er lunkent vand (30 °C), lidt finvaskemiddel og en svamp eller blød børste rigeligt. Men indimellem skal der lidt mere til. 

 

En kvalitetskaleche kan holde i mange år, hvis man plejer den ordentligt,” forklarer Morten Schmidt, der sidder i modtagelsen hos Schultz. Han anbefaler, at du vasker din kaleche, lige inden du afleverer den til reparation. ”For det første er det lettere at arbejde med, når det er rent. For det andet sparer du det smudstillæg, vi skal tage, for at gøre maskine og sybord rent bagefter”.  

 

Du kan finde mere om korrekt vask af kalecher m.m.vores website og også få gode råd til, hvad du for alt i verden skal undgå.