Reparation af bådkalecher og sejl
Er det tid til reparation af din bådkaleche eller sejl? Kom forbi Schultz Sejlmageri, inden en lille skramme bliver til en stor skade.
Udskiftninger af dele på dit sejl, bådkaleche eller sprayhood laves som regel ud fra en fast pris, hvor reparationer laves ud fra en løbende timepris. Du får altid et skøn af opgavens tid og pris, når du indleverer dit sejl eller din bådkaleche til reparation. Vi kigger sammen på opgaven, og får en snak om behovet for et helt generelt Schultz-eftersyn. Læs mere om eftersyn her.
Din kaleche eller dine sejl består af forskellige materialer, som hver især har forskellige levetider. Hvor meget sol, salt, vind og vejr de udsættes for, har også betydning for levetiden. Nogle af de udsatte dele er imidlertid nemme at reparere, og det kan give dine produkter en længere levetid, før de skal udskiftes helt. Derfor er reparation af din bådkaleche og sejl både bæredygtigt og økonomisk.