Søg
Close this search box.

Farver og materialer

Gode materialer og flotte farver

Gennem generationer har vi samlet viden og erfaringer som sikrer, at de bedste materialer på markedet, er dem som indgår i produkterne hos Schultz Sejlmageri. Det sikrer dig en både en tør og gnidningsfri oplevelse med lavt vedligehold, så du kan nyde tiden på vandet til fulde.

Herunder kan du finde vores udvalg af farver og dykke lidt mere ned i, hvilke materialer der indgår i vores produkter og hvorfor netop disse er valgt.

Farvekort akryldug citel docril N

Når du skal vælge farve

Farven har som regel stor betydning for vores kunder og med hver deres karakteristika, er der da også flere ting at tænke over i dit farve valg.

I dit valg af farver skal du være opmærksom på, at mørke farver er mere modstandsdygtige overfor smuds og skidt.
Lyse farver lukker mere lys igennem og vil derfor være mere behagelige at sidde under.
Du skal også overveje hvordan farven komplimenterer din båd.

 

Farveudvalg i akryldug

Har du brug for at få farverne med ned på båden, så kom endelig forbi os i Kolding og hent et farvekort eller få stofprøver med. Vi sender også gerne til dig, hvis du har behov.

Herunder finder du vores udvalg af farver til vores kalecher til både, sprayhoods, bompresenninger med mere.

 

Gode materialer er afgørende for høj kvalitet

Hos Schultz har vi i 100 år lavet produkter, der kan modstå det til tider barske skandinaviske klima. Hos os er kvalitet, holdbarhed og lav vedligeholdelse nøglefaktorer, som har spillet ind, når vi har skulle vælge leverandører – for eksempel af det stof, der er hovedproduktet i vores bådkalecher, sprayhood, quick-packs, sejlposer m.m.

Citels ’Docril N’-akryldug er blandt de allerbedste ’marine canvas’ i verden. De lever til fulde op til de nævnte faktorer, og med stor fleksibilitet og leveringsdygtighed, sikrer vi med Citel, at vores kunder får et absolut kvalitetsprodukt.

Med mindre andet specifikt er aftalt, så produceres alle produkter hos Schultz som udgangspunkt i Citels Docril N. Vi har dog også adgang til andre mærker som Sunbrella, Sauleda osv. Har du et helt specielt ønske, så klarer vi også den.

 

Citel – en familievirksomhed som Schultz Sejlmageri

Akryldugen ’Docril N’ produceres af den spanske virksomhed Citel, der i over seks generationer siden 1875, har forædlet og arbejdet med maritime tekstiler. De er med andre ord, en af de mest erfarne spillere på markedet. Ingen af deres processer, fra de første akrylfibre der går gennem spinderiet af tråd og vævning til færdiggørelsen og coating, er udliciteret til andre. Dette sikrer fuld kvalitetskontrol i alle faser af stoffets produktion.

Som kunde hos Schultz Sejlmageri får du derfor et produkt, som bogstavligt talt er bygget til det nordiske klima, og som sikrer dig at:

  • Farven ikke falmer i solen, da farvningen af tråden sker allerede før den spindes og væves

  • Stoffets vandtæthed er den højeste, et canvas kan opnå – nemlig 100/100

  • Olie- og smudsafvisningen er så høj, at produktet let kan tørres af uden at efterlade pletter

  • Materialet har fået en behandling mod mikroorganismer, som bakterier, svamp, alger og mug

  • Stoffet undgår derved at komme til at lugte og holder et flot udtryk selv i fugtige miljøer

  • UV-beskyttelsen overholder uden problemer EU’s standarder for UV-beskyttelse, da dugen er særdeles tætvævet

  • Citels canvas overholder ISO 9001, som er certificeringen af et kontrol organ der sikrer, at kvaliteten af stoffet er af den samme høje kaliber hver gang.


NB: Ovenstående gælder for nye produkter. Kvalitet og fordele ved Citels ’Docril N’-dug vil du dog kunne fastholde i årevis med løbende og korrekt vedligehold.

Se mere info om Citel og akryldugen.

Lynlåsene i din kaleche til båden skal holde i al slags vejr

Hos Schultz er kvalitet, holdbarhed og lav vedligeholdelse nøglefaktorer, når vi vælger materialer og leverandører til dine sejlprodukter. De lynlåse, du finder i vores kalecher til både, sprayhoods, quick-packs og sejlposer, er heller ikke en undtagelse. De skal være modstandsdygtige overfor vejret og holde længe.

Den japanske virksomhed YKK har stor ekspertise inden for mange typer af lukkemekanismer – herunder lynlåse i absolut topkvalitet. De holder til de mange træk og spændinger, din bådkaleche og sprayhood udsættes for, når du bruger dem.

De typer af lynlåse, vi bruger, er nøje udvalgt ud fra de ovenstående faktorer og sikrer, at du har et funktionelt og langtidsholdbart produkt.

Til dit produkt bruger vi som udgangspunkt dét, der kaldes tandlyn. Med støbte tænder af plast og skydere af metal, har denne type den længste holdbarhed. Vi tager altid dit produkt i betragtning og finder den bedste type lynlås.

 

YKK – certificeret japansk kvalitet

Alle de YKK-produkter, vi bruger i din bådkaleche, sprayhood eller forstagscover, har en kvalitet, der supporter eller ligefrem forbedrer dit Schultz-produkt.

Med et højtudviklet kontrolsystem sikrer YKK både leveringssikkerhed og en ensartet kvalitet, som Schultz kræver for at kunne levere den bedste kvalitet til dig.

 

Hos Schultz får du lynlåser der:
  • tager minimal skade af saltvand, sol eller regn

  • grundet sammensætningen af plastik og metal, ikke "smelter" sammen ved korrosion (ir)

  • kræver minimalt vedligehold (eller jævnligt brug) for at fungere optimalt

  • overholder strenge kvalitets- og miljøkontroller (ISO 9001 og ISO 14001 certificeret)

NB: Ovenstående er ingen garanti for at lynlåsene vil holde hele produktets levetid. Kvalitet og fordele afhænger af brugen af din kaleche, sprayhood osv. Vores oplevelse er dog, at langt de fleste af vores produkter, ikke når at få udskiftet lynlåse igennem deres levetid.

Besøg YKK Danmark A/S online for mere information om de lynlåse, der er brugt i dine Schultz-produkter.

Sytråden kan afgøre din oplevelse

I over 100 år har Schultz Sejlmageri lavet produkter, som kunne modstå det til tider barske skandinaviske klima. Sytråden har altid spillet en nøglerolle, og gør det stadig. Om vi syr kalecher til både, sprayhoods, quick-packs eller sejlposer, skal vi sikre sejlere tørre og gode oplevelser. Det gør vi ved at vælge materialer – herunder sytråd – med helt særlige egenskaber.

Kvalitet, praktik og gennemtænkte løsninger har altid været nøglefaktorer hos Schultz. Det gælder også, når vi har skulle vælge leverandører. Amann Group har siden 1854 været en af de ledende globale fabrikanter af sytråd. Et stort sortiment, innovative koncepter og en generelt høj kvalitet har gjort dem til en vigtig leverandør for os, og med Amann ombord sikrer vi os og vores kunder, en sytråd med optimale egenskaber.

Bomuld og polyester eller ren polyester

Normalt bruger vi en bomuldsspundet polyestertråd og en nål, som er matchet med tråden, når vi arbejder med det coatede akrylstof, dine produkter er lavet af.

Der er dog også kunder, som spørger efter tråden Gore® Tenara®. Det er en ren polyestertråd, der brillerer med høj UV-resistens. Hvis du over en længere periode skal sejle steder med højt UV-indeks og lav luftfugtighed, er dette derfor klart det optimale valg.

Tenara-tråden er testet og dokumenteret vandtæt i miljøer med op til 55% luftfugtighed. Men da den relative luftfugtighed i Danmark om sommeren ligger på omkring 75%, anbefaler vi derfor ikke Gore® Tenara® til skandinaviske sejlere. Vi kan ganske enkelt ikke garantere, at produkter syet med denne tråd, holder sig vandtætte igennem en nordisk sommer.

Egenskaberne og måden stingene lægges på sikrer dig en tør oplevelse

En god sytråd skal kunne tætne de huller, som vi laver i akryldugens coatning, hver gang nålen prikker igennem. Da dugen hos Schultz er coatet på bagsiden, skrider vævningen derfor ikke, når nålen går igennem dugen. Nålen skærer i stedet tråde i vævningen over og laver derved et lille hul i stoffet.

Den bomuld, der er spundet om sytråden, er dog vandafvisende og udvider sig, når den kommer i forbindelse med vand. På den måde sikrer vi, at vandet forbliver på ydersiden af din kaleche og sprayhood og ikke finder vej igennem nålehullerne.

Oveni syer vores maskiner med bestemte låsesting for at opnå, den mest optimale vandtæthed.

Hos Schultz får du derfor et produkt:
  • som sikrer, at sejl og cockpit holdes tørt, når bompresenning og bådkaleche er sat på

  • du ikke behøver at imprægnere, inden du tager det i brug første gang

  • hvor sytråden overholder strenge kvalitets- og miljøkontroller (ISO 9001 og ISO 14001 certificeret).

NB: Ovenstående gælder for nye produkter. Kvalitet og fordele vil du dog fastholde i årevis med løbende og korrekt vedligehold. Find mere om dette på vores sider om vedligehold.

Besøg Amann Group online, hvis du vil vide mere om deres sytråde.

Bøjler

Aluminium: Udvendig diameter 18 – 22 – 25 mm. er standard.

Rustfri Stål: Udvendig diameter 22 – 25 mm. leveres mod merpris.

Beslag

Hos Schultz har vi et stort udvalg i bøjlebeslag til kalecher til både og sprayhoods.

Beslag kan som hovedregel være fremstillet af 4 forskellige materialer. Forskellen er prisen, vægten og holdbarheden.

Plast (polyacetal): Fornuftig pris, lav vægt og forbavsende god holdbarhed. Fra 16 op til 22 mm. rør, f. eks. anvendt på Saga bådene.

Forkromet messing: Ofte anvendt til 18 mm aluminiumsrør på både fra årgang 1970 – 2000.

Rustfri stål: Udført som bøjleklemmer eller sprøjtestøbt. Stort udvalg

Aluminium: Udført som sprøjtestøbt. (Anvendes ikke på det Danske marked, men ses på import både).

Farveudvalg i PVC

Har du brug for at få farverne med ned på båden, så kom endelig forbi os i Kolding og få farveprøver med. Vi sender også gerne til dig, hvis du har behov.

Herunder finder du vores udvalg af farver til vores cockpitpresenninger og afdækninger mm.  produceret i PVC.

Hvorfor har min bådkaleche striber på stoffet?

Coating produkterne som sikrer materialet mod solen, kan give nogle lysere striber på stoffet. Striberne kaldes for “writing effect” og kommer fra håndteringen af stoffet, når det fx bliver foldet. Det ses tydeligere på stoffer med medium intense farver – ikke de helt lyse og ikke de helt mørke, men midt i mellem.
Det kommer altså fra behandlingen af stoffet, som sikrer det mod solens stråler, for at det er mere bestandigt og holder længere.

Stof med striber