Få efterset din kaleche, sprayhood og sejl

Trænger din bådkaleche, sprayhood eller sejl til et eftersyn?

Hos Schultz Sejlmageri ved vi præcis, hvor både dit sejl, sprayhood og kaleche slides ekstra hårdt – også hvor det ikke altid kan ses på overfladen. Både stof og syninger kan se fine ud, lige indtil vinden kommer fra den forkerte retning, eller du lige bruger kalechen til at genfinde balancen et kort sekund

Vi tilbyder, mod et mindre beløb, at give dine sejl, kaleche eller andre produkter et eftersyn. På den måde minimerer vi risikoen for at små problemer bliver store. Kom gerne med din bådkaleche, sprayhood eller sejl i efteråret, når du har pakket båden for vinteren. Så sikre du dig, at det er klar til næste sæson.
Vi gennemgår bl.a s
tresspunkter, syninger, knapper, lynlåse.

Ved indlevering laver vi et skøn over, hvor lang tid et eftersyn vil tage, og du får et et bud på en cirkapris.

Finder vi ved eftersyn steder på dine produkter, som kræver et større arbejde, kontakter vi dig selvfølgelig før vi går i gang. Reparationer som udskiftning af lynlåse og vinduer laver vi som udgangspunkt for en fast pris. Du kan finde mere om dette på vores side om reparationer.

Få tips til at holde dine bådkalecher, sprayhoods og sejl ved lige

Ting holder længst, når man passer godt på dem. Hos Schultz Sejlmageri kan du altid få gode tips til vedligehold af din kaleche. Vi giver dig professionel rådgivning, og kan give et skøn på, hvor lang levetid dine produkter har tilbage, før det bliver nødvendigt at udskifte dem. Regelmæssig vedligeholdelse kan ofte forlænge produkternes levetid med op til 10 år.  

Læs mere om vedligehold af dine sejl og om  hvordan du vedligeholder din bådkaleche og sprayhood.

 

Vask dine ting, inden du indleverer dem

Vores syborde skal altid være helt rene. Det synes vi, at vi skylder alle vores kunder – både dem, der skal have udført reparationer, såvel som de, der får syet en helt ny sprayhood eller kaleche. Desuden er rene materialer altid lettere at arbejde med. Vask derfor din sprayhood/kaleche, inden du kommer med den. 

Er stoffet, du afleverer, snavset, gør vi naturligvis rent på og omkring sybordene samt symaskinens dele bagefter. Det koster ekstra tid og vil i så fald fremgå af din regning som ’smudstillæg’. Det kan du lige så godt undgå.  

At vaske dine ting selv er heldigvis ret let. En stor balje med lunkent vand (30 °C), lidt finvaskemiddel og en svamp eller blød børste er mere end rigeligt til det meste. Når materialerne er tørre, så afleverer du dem hos Schultz.  

 

Vent med imprægnering til foråret

Da vores synåle i sagens natur prikker huller i stoffet, når vi  for eksempel reparerer din sprayhood, er det lidt spildt arbejde at imprægnere, inden du kommer. Sytråden, vi bruger, ér imprægneret og er derfor vandtæt i sig selv. Når du tilføjer din imprægnering til foråret, vil dine materialer derfor være godt sikret mod både regn- og havvand. Samtidig er det også nemmere at imprægnere, når din kaleche eller sprayhood sidder på båden. 

Du kan finde mere om korrekt vask af kalecher  og vask af sejl også få gode råd til, hvad du for alt i verden skal undgå.